Symptomer på angst?

Det er vigtigt at skelne mellem normal angst og livshæmmende angst.
Angst, frygt og kropslig uro er en normal reaktion på hændelser, som opleves som truende fysisk, socialt eller emotionelt.
Angst er en forsvarsmekanisme som skal sikre din overlevelse, men er der for meget angst og utryghed, befinder du dig i et konstant alarmberedskab hvilket belaster din krop og dit sind.

Angst har mange ansigter og årsager. For meget angst gør, at du føler, at du hele tiden skal være ekstra opmærksom på alt og alle. Du overvåger konstant omgivelserne for trusler og vurderer måske andres bedømmelse af dig. Du kan have svært ved at koncentrere dig, din søvn, hukommelse og mentale overskud påvirkes negativt.

En angstlidelse som ikke behandles, gør at man har stor risiko for på et tidspunkt at få depression eller andre psykiske problemer.
I nogle tilfælde kan ubehandlet angst medføre andre problemer som misbrug.
Det skyldes, at man begynder at drikke alkohol eller tage stoffer, overspiser, sulter sig, selvskader, tager medicin eller har anden adfærd for at dulme angsten.
Disse strategier er meget effektive i nuet til at dæmpe angst. Men det medfører et væld af andre problemer.

Ved sværere angstsymptomer som panikanfald, angstanfald, socialangst, sygdomsangst, præstationsangst og PTSD er det vigtigt at søge hjælp så hurtigt som muligt, da det påvirker livskvaliteten hos en selv og ens pårørende.

Du er langt fra alene for tusindvis af mennesker før dig har kæmpet med angst og fået det bedre.
Du kan også få hjælp til at håndtere din angst, så den ikke længere styrer dit liv.

Alle mennesker kender til det at være urolig og ængstelig ind i mellem. Men hvis du i en længere periode har svært ved at føle glæde, har kropslig indre uro, har mange bekymringstanker, så kan det være at du har en angstlidelse.

Vedvarende angst medfører, at kroppen hele tiden er i alarmberedskab og ikke slapper af.

Symptomerne for generaliseret angst er ofte, at man er vedvarende nervøs, bekymret og ængstelig.

Generaliseret angst er ikke knyttet til bestemte situationer eller ting, men er en slags “falsk alarm” som sker i hjernen mod en udefinerbar trussel som ikke er der.

Angsten påvirker søvnen, koncentrationen og livsglæden.

Eksamens- og præstationsangst er forbundet med stort ubehag. Tilstanden kan hæmme ens præstationsevne. Foruden at opleve angst til eksamen eller i andre præstationssituationer kan man opleve voldsom ubehag som katastrofetanker, mavegener, søvnproblemer, hyperventilering, svimmelhed, hukommelsestab og koncentrationsbesvær.

Ved panikangst overvældes man af tilbagevendende panikanfald. Man oplever at anfaldene opstår ud af intet og opleves som åndenød, stærk hjertebanken, kraftig rysten, smerter, svimmelhed og kvælningsfornemmelse. Man kan også få angst for angsten. Derfor kan man blive ængstelig over for selve anfaldene, idet at man kan risikere at mist kontrollen et sted hvor man føler sig meget sårbar. Fx. i en forretning.

Socialangst er frygten for at blive iagttaget og vurderet af andre mennesker på en kritisk måde. Derfor kan sociale relationer blive vanskelige og man kan trække sig i kontakten. De kropslige angstsymptomer er en del af problemet da man frygter, at andre skal opdage ens rysten, rødmen eller begyndende sveden.

Mennesker med socialangst stiller ofte meget store krav til sig selv, og derfor kan både eksamens- og præstationsangst være forbundet med socialangst.

Det kan også være samvær eller snak med andre mennesker, der frygtes. Nogle kan frygte at tale med autoriteter som chefer, læger, undervisere osv.

Symptomerne på angst kan være meget på forskellig. Sygdomsangst kan deles ind i to grupper: Den ene gruppe er bange for at få en alvorlig sygdom, mens den anden er overbevist om, at de allerede har en alvorlig sygdom.

Den første gruppe gør alt, hvad den kan for at undgå kontakt med sygdom.

Den anden gruppe er meget opsøgende og insisterer på at blive undersøgt af læger og hospitaler.  Denne gruppe bruger meget tid på at læse om sygdomme og mener ikke, at de er angste. Dette gør det ekstra vanskeligt at hjælpe dem, da det for dem handler om at blive undersøgt af en læge – ikke en psykolog eller psykoterapeut.

Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) kommer efter en bestemt svært belastende hændelse.

Ved PTSD genoplever man den skræmmende hændelse igen og igen som flashbacks i vågen tilstand. Ofte også som mareridt.

Man vil forsøge at undgå ting eller situationer, som minder om hændelsen.

Almindelig menneskelig omsorg er vigtig i sådanne situationer.

På grund af de meget invaliderende symptomer eller hvis man udvikler en depression, kan vedkommende få selvmordstanker. Dette skal man være meget opmærksom på og søge hjælp og rådgivning.

Uanset hvad der ligger til grund for din angst, er din angstreaktion et signal fra dit nervesystem om at det er på vagt overfor den potentielle fare. Mange angstsymptomer er kropslige og kan opleve som: