Bryd usunde mønstre
Vores tilknytningsmønstre påvirker stort set alle aspekter af vores liv
Et utrygt tilknytningsmønster og ubearbejdet relationelle traumer, vil kunne skabe et livsfundament af lavt selvværd, usunde Coping strategier og selvdestruktive eller begrænsende adfærdsmønstre som forstyrrer vores trivsel, kærlighedsliv, familieliv og sociale liv, indtil vi erkender dem, tager os af deres årsager og transformerer dem til noget nyt og bedre.
Styrk dit selvværd og fordyb dine relationer ved at arbejde med din tilknytningsstil og følelsesregulering for at slippe fri af indre uro, begrænsende overbevisninger, fastlåste følelser og usunde mønstre
Tilknytningsforstyrrelser og uløste relationelle traumer er usynlige kræfter, der former vores liv. De påvirker, hvordan vi lever, elsker, og ser os selv og andre, både bevidst og ubevidst.
At ændre gamle adfærdsmønstre og strategier kan være svært, fordi de føles trygge og giver en følelse af kontrol. Men hvis vi sidder fast i en destruktiv cyklus af lavt selvværd, afhængighed, og fastlåste overbevisninger, kan det skabe angst, vrede, stress og skade vores evne til at være nærværende og autentiske i relationer.
Hvad er et tilknytningsmønster?
Vi udvikler alle et tilknytningsmønster i den tidligste barndom, som enten er trygt eller utrygt. Dette mønster påvirker, hvordan vi føler, tænker, træffer beslutninger og navigerer i livet.
Mennesker med et trygt tilknytningsmønster drives af nysgerrighed og åbenhed, har et robust nervesystem, gode relationer og evner at håndtere både egne og andres følelser.
Hvis man derimod har haft en svær start i livet—med fraværende, stressede eller emotionelt utilgængelige forældre—kan det føre til et utrygt tilknytningsmønster. Dette kan opstå fra traumer, tab, eller manglende støtte og kan vise sig som usunde mønstre i forhold til romantik, venskaber og forældreskab.
Utrygge tilknytningsmønstre kan opdeles i fire stilarter: ængstelig, undgående, ængstelig-ambivalent og desorganiseret. Disse mønstre kan gentage sig, indtil vi arbejder med dem gennem psykoterapi og omdanner dem til et mere trygt tilknytningsmønster.
Læs mere om de fire tilknytningsmønstre nedenfor og hvordan de kan vise sig i både barndom og voksenliv.
Lavt selvværd, afhængighed og selvdestruktiv adfærd er ofte resultatet af tilknytningsforstyrrelser og uløste traumer
Afhængighed af sukker, fedt, salt, stoffer, alkohol og endeløse tv-serier kan virke beroligende og hjælpe et stresset nervesystem og en urolig hjerne med at finde ro i øjeblikket.
Ved at dulme disse følelser undgår man at mærke frygten for tab, svigt og afvisning, samt den kropslige uro, de selvkritiske tanker og den følelsesmæssige smerte forbundet med skyld og skam. For en stund kan man undgå at forholde sig til de aktuelle problemer, som man ikke magter eller evner at løse.
Problemet med denne overlevelsesstrategi er, at problemerne forbliver uløste, og de ubehagelige følelser som angst, sorg, tristhed, vrede, skam, selvhad og ensomhed forstærkes, hver gang rusen aftager. For at håndtere den forstærkede smerte og utilfredshed gentages de selvdestruktive mønstre igen og igen, til stor skade for en selv og ens nærmeste.
Emotionsfokuseret terapi er særlig hjælpsom i behandlingen af usunde adfærdsmønstre, tilknytningstraumer og utryg tilknytningsstil, da metoden arbejder ind i kernen og følelsen omkring det egentlige problem
I dit forløb vil du blive guidet til at finde indre tryghed og få den støtte, du har brug for, til at ændre de overbevisninger og mønstre, der står i vejen for det, du virkelig længes efter.
I terapien arbejder vi ofte med at håndtere det “gamle,” så der kan skabes plads til nye, dybere forbindelser til både dig selv og andre, samt overskud til at tackle nutidige udfordringer.
Undervejs vil vi afdække barndommens familiemønstre, utrygge hændelser og andre omstændigheder, som kan være årsagen til dine nuværende problemer og uhensigtsmæssige forsvarsstrategier.
For at skabe plads til indre fred og tillidsfulde relationer, må vi arbejde gennem sindet, kroppen og nervesystemet for at sikre en helhedsorienteret behandling
Undervejs i helingsprocessen er det nødvendigt at:
- Erkende smerten over tabet af en tryg barndom eller nærværende forældre.
- Opdage, hvornår frygten for svigt og afvisning trigges i dit nuværende liv.
- Forstå de mønstre, der begrænser din frihed, kærlighedsevne, nærvær og autenticitet, så de kan ændres.
Når du først begynder at forstå, hvorfor du handler, som du gør, og opnår en dybere bevidsthed om dine mønstre, vil du kunne tage en mere omsorgsfuld kontakt til dig selv. Du vil begynde at acceptere din sårbarhed og imødekomme dine umødte behov på en selvkærlig måde. Dette vil styrke dig, gøre dig mere autentisk og åbne dig op i dine relationer til både dig selv og andre.
I takt med at du udvikler nye færdigheder og mentale ressourcer, vil du få større kontrol over dine følelser, tanker og handlinger. Dit selvværd vil vokse, og du vil blive bedre i stand til at leve et bevidst og autentisk liv, præget af tillidsfulde relationer, stabilitet i kærlighedslivet og generelt mere nærvær.
Du bliver bedre til at:
- Foregribe situationer, som kan trigge dine uhensigtsmæssige reaktioner
- Mærke, lytte og reagere på dine sande behov
- Træne din emotionelle grundform og modstå stress
- Bevare din ro og dit overblik når du skal håndtere konflikter og relationelle udfordringer
Årsagerne til en utryg tilknytningsstil
Utrygge tilknytningserfaringer i tidlig barndom kan efterlade dybe emotionelle ar. Utrygheder, tillidsbrud og udskamning skaber en base af angst, usikkerhed og lavt selvværd, som påvirker vores evne til selvomsorg og tillidsfulde relationer.
Denne usikre start gør os mere sensitive overfor stress og svigt, eller omvendt kan vi blive drevet af anerkendelse og præstation, men miste kontakten til os selv og vores behov.
Ubearbejdede relationstraumer kan gøre det svært at mærke egne behov, sætte sunde grænser og øger risikoen for ængstelse, tankemylder og konflikter i nære relationer. Dette kan føre til lavt selvværd og vanskeligheder i stabile, ligeværdige relationer.
Hvad er relationelle traumer?
Tilknytningstraumer opstår fra omsorgssvigt og destruktiv forældreopførsel. Selvom forældrene måske har elsket barnet, har gentagne brud i relationen skabt frygt, frustration og hjælpeløshed hos barnet.
Disse brud blev ikke repareret, og barnet fik ikke hjælp til at regulere sit nervesystem eller forstå, at det ikke var skyld i forældrenes adfærd. Dette efterlod barnet alene med smerten, frygten og skammen, og barnet reagerede ved enten at trække sig eller blive vredt.
Barnet kan også forsøge at løse forældrenes problemer ved at blive meget nemt og dygtigt, men dette sker på bekostning af barnets egne følelser, behov og autenticitet.
Traumet stammer ikke fra de ubehagelige hændelser selv, men fra den indre oplevelse af dem. Disse aftryk præger barnets adfærd, identitet og relationer gennem livet, hvis de ikke bliver helet.
Relationelle traumer kan heles
Tilknytningstraumer er kilden til vores dybeste sår, men også vejen til heling og styrke. Ubearbejdede traumer påvirker vores følelsesregulering, adfærd og evne til sunde relationer. Gamle følelsesmæssige sår bliver trigget igen og igen i romantiske forhold, som forældre eller i mødet med kollegaer, indtil de bearbejdes.
Det er aldrig for sent at skabe forandring og ændre det, der gør os ulykkelige, men det kræver mod at række ud efter hjælp. Ingen kan hele deres traume alene. Det første skridt er ofte det sværeste, men det giver stor lettelse at få hjælp og ikke længere bære smerten alene.
Er du i tvivl om du har et utrygt tilknytningsmønster og uløste traumer som skaber problemer med afhængighed, angst, depression eller vrede, så kontakt mig for en uforpligtende og afklarende samtale.
De fire tilknytningsmønstre
Tryg tilknytning:
Barndom:
Børn med tryg tilknytning føler sig sikre og elskede. De er glade for at udforske omgivelserne, men vender tilbage til deres forældre for tryghed og støtte.
Forældrene er konsekvent tilgængelige og responsive over for barnets behov.
Voksenliv:
Voksne med tryg tilknytning har let ved at danne tætte relationer og føler sig trygge i deres forhold. De har en positiv selvopfattelse og kan håndtere konflikter konstruktivt.
Utryg-ængstelig tilknytning:
Barndom:
Børn med utryg-ængstelig tilknytning er ofte ængstelige og usikre. De klæber sig til deres forældre og bliver utrygge, når de adskilles. Forældrene er uforudsigelige og inkonsekvente i deres respons på barnets behov.
Voksenliv:
Voksne med denne tilknytningsstil kan være meget afhængige af deres partner og har konstant brug for bekræftelse. De er ofte bange for at blive afvist og kan have svært ved at stole på andre.
Utryg-undgående tilknytning:
Barndom:
Børn med utryg-undgående tilknytning viser ofte lidt emotionel reaktion, når de adskilles fra deres forældre. De virker selvstændige, men har indlært at skjule deres behov for tryghed, fordi deres forældre ofte afviser eller ignorerer deres behov.
Voksenliv:
Voksne med denne tilknytningsstil kan have svært ved at danne tætte relationer. De er ofte følelsesmæssigt distancerede og undgår intimitet for at beskytte sig selv mod potentiel afvisning.
Utryg-desorganiseret tilknytning:
Barndom:
Børn med utryg-desorganiseret tilknytning udviser ofte forvirrende og modsatrettede adfærdsmønstre. De kan frygte deres forældre, som ofte er kilden til både trøst og frygt. Denne tilknytningsstil ses ofte hos børn, der har oplevet traumer eller misbrug.
Voksenliv:
Voksne med denne tilknytningsstil kan have svært ved at forstå og regulere deres følelser. De kan opleve kaotiske og ustabile forhold og kæmper ofte med selvværd og tillid.
Disse eksempler illustrerer, hvordan forskellige tilknytningsmønstre kan manifestere sig fra barndommen til voksenlivet, og hvordan tidlige erfaringer med forældre eller omsorgspersoner kan påvirke ens evne til at danne og vedligeholde relationer senere i livet.
Symptomer på et utrygt tilknytningsmønster og traumertriggers
Traumetriggers er en overeaktion eller underreaktion i en konkret situation.
Nedenstående er blot nogle af de symptomer man kan kan opleve som følge af et utrygt tilknytningsmønster og uforløste traumer.
- Problemer med Angst og overængstelig
- Manglende grænsesætning
- Følelsen af opgivenhed, Magtesløshed, Utilstrækkelig
- Indre følelse af tomhed
- Lavt selvværd, Skam, selvhad, selvskade
- Følelsen af at være forkert og ikke passe ind
- Spiseforstyrrelse / forstyrret forhold til mad og krop
- Misbrug og dulme adfærd
- Med afhængighed
- Følelsesmæssig afhængighed af andre
- Manglende tiltro til sig selv
- Manglende tiltro til andre
- Manglende tiltro til sig selv, andre og verden
- Pleasing og overinvolvering i andres behov
- Kronisk stresstilstande / I alarmberedskab
- Problemer med vrede og manglende impulskontrol / drama og kaos
- Depression
- Følelsen af at være fraspaltet og disconnectet fra sig selv og andre
- Manglende forbundethed til sig selv, sine følelser og krop
- Ensomhed og selvisolering
- Uautentisk – ved ikke hvem man er eller har brug for
- Manglende mål i livet
- Tomhed og manglende livsglæde
- Kronisk krav afvisende (PDA)
- Behov for at styre og kontrollere alt inkl. egne og/eller andres følelser
- Perfektionisme / OCD
- Og meget mere….