Par og Familieterapi nær København

Jeg tilbyder familieterapi hvor jeg bl.a. fokuserer på udviklingen af en tryg kommunikation, at styrke tilknytningen og validering af den enkeltes oplevelser og følelser, for at sikre, at alle føler sig hørt, mødt og forstået og at I kan udvikle jer individuelt og sammen

Dårlig kommunikation, usunde mønstre og mistrivsel
er et fællesanliggende

Følelser, konflikter og livskriser, er en del af livet, og noget vi skal lære at tale åbent om som par eller som familie.

Er familiedynamikken præget af svære livsomstændigheder, for meget utryghed, dårlig kommunikation eller dysfunktionelle mønstre vil det skabe et øget konfliktniveau, flere misforståelser og en manglende forbundethed.
Det kan det mærkes i vores krop, tanker og følelser, høres i vores ord eller tavshed og ses i vores adfærd.

Styrk følelsen af forbundethed, tillid og tryghed med familieterapi

Der kan være mange årsager til at der skabes splid, konflikter eller utryghed i familien. Det kan skyldes dysfunktionelle samspilsmønstre, dårlig eller mangelsfuld kommunikation, psykisk sygdom, mistrivsel hos et barn eller børn, misbrugsproblematikker eller ubearbejdet tab eller traumer i familien.

Uanset årsagerne for jeres udfordringer, er I nødt til at forholde jer til det som er sket og sker i jeres fælles virkelighed.

Ofte er der tidligere utrygge oplevelser, gamle forsvarsmekanismer, skuffelser eller en forventning om ikke at blive hørt som forhindrer familiens medlemmer i at tage hul på de svære men vigtige samtaler.

Derfor er det også vigtigt, at I får hjælp til at åbne op og få sat ord på fortidens hændelser, bryde fastlåste overbevisninger og sammen opdage hvad der er sket i familiens historie og hvordan det måske ubevist påvirker familiemedlemmernes følelser og adfærd i dag.

Når I bedre forstår og kan rumme hinandens følelser. oplevelser og forskelligheder, så efterlades ingen alene med det som er følelsesmæssigt svært.

Familieterapi kan hjælpe jer med at komme videre

Udviklingen af nye samspilsmønstre og kommunikationsfærdigheder er vigtige for at I kan genskabe/ udvikle en nærværende og tillidsfuld familierelation.

  • I vil lære nyt om jer selv og hinanden.
  • I får nyttig viden og konkrete redskaber som hjælper jer med at skabe en fælles forståelse og et sprog for jeres fælles udfordringer.
  • I vil blive støttet i, at skabe de nødvendige forandringer for at bringe jer tættere på hinanden.

Vigtigt!

Der kan deltage mellem 2 – 5 i en familiesamtale.
Børn der deltager skal som udgangspunkt være mindst 15 år.

Det kan være mere gavnligt for processen at dele jer op undervejs i forhold til hvor problematikken fylder mest.

Dette kan føles både sårbart og uvant, hvorfor det også kan være nødvendigt at man supplere familiesamtalerne med en eller flere individuelle samtaler i starten – eller om nødvendigt sideløbende med familieforløbet.

Dette besluttes altid i samarbejde med familien.

Online familieterapi med flere end to personer er ikke muligt.

Bestil en afklarende telefonisk samtale ved at
sende en kort SMS til 21 81 09 92

Når der er mangelfuld kommunikation og uforløste konflikter i parforholdet skaber det emotionel afstand

 

Stress, forventningspres og usikkerhed i parforholdet skaber ofte ubalance i relationen og flere bekymringer, udmattelse, usunde kommunikationsformer eller uhensigtmæssige samspilsmønstre.

Vi kan begynde at få problemer med tilliden til os selv eller hinanden. Vores tilknytningsstil bliver måske mere utryg, rigid og fastlåst.

Vi kan blive fanget i trangen til at “angribe”, den anden eller at trække os i kontakten når vi føler os såret, misforstået eller for presset af den anden.

Måske undgår vi de ubehagelige men nødvendige samtaler i frygten for at skabe mere dårlig stemning eller miste relationen.

Ofte oplever jeg, at den ene part lukker ned for egne følelser og behov for at bevare freden eller holde den anden glad – mens den anden part kan blive mere hård, kontrollerende eller afvisende i sin kontakt.
Rollerne kan sagtens skifte afhængig af situationen.

Disse strategier er forsøget på at løse problemet i nuet, men det virker kun kortsigtet, Frustration eller usikkerheden vil plusse op igen i en ny eller ligende situation – og skabe endnu flere konflikter og en dybere følelsesmæssig afstand som vil skade relationen yderligere.

Familieterapi kan styrke jeres relation, kommunikation og samhørighed

I terapien vil alle blive lyttet til med min respekt, omsorg og nysgerrighed. Det handler ikke om at finde ud af hvem af jer der har ret eller hvem der er forkert.

Det handler om at hjælpe jer med at forstå hvor I er forskellige i jeres oplevelser og hvilke følelser, sårbarheder, misforståelser og ubeviste mønstre, der er i spil – når I begynder at kæmpe eller trække jer i relationen.

I vil lærer om tilknytningsmønstre, uforløste traumer og hvordan fastlåste overbevisninger- ofte ubevidst – styrer jeres følelser, tanker, adfærd, opfattelse og forventninger til den anden / de andre.

I får indsigter, konkrete redskaber og refleksionsøvelser som skal hjælpe jer til at rumme jeres egne følelser, og den andens følelser. – og blive bedre til at holde kommunikationen åben, tydelig og empatisk.

Undervejs udvikles nye sampsilsmønstre, et fælles følelsessprog og modet til at kunne sætte sunde grænser.

Familieterapi kan hjælpe jer med at udvikle et fællessprog for det som er svært og dermed styrke dialogen og familiebåndet, skabe en gensidig respekt og bevare af jeres integritet, individualitet og værdier.

VIGTIGT!

Al relationel forandring og heling starter hos os selv.
Derfor er det også vigtigt, at familiens parter forstår og er indstillet på, at man også kommer til at arbejde med sig selv og sine egne overbevisninger, mønstre og følelsesmæssige udfordringer i forløbet.

Dette kan føles både sårbart og uvant, hvorfor det kan være nødvendigt at man supplere familiebehandlingerne med en eller flere individuelle samtaler i starten – eller om nødvendigt sideløbende med orløbet.

Online familieterapi med flere end to personer er ikke muligt.

Bestil en afklarende telefonisk samtale ved at sende
en kort SMS til 21 81 09 92

Robuste og rolige forældre, giver robuste og trygge børn

Emotionsfokuseret (EFT/C) og tilknytningsbaseret forældreterapi og familieterapi hjælper forældrepar og familier med at bryde dysfunktionelle mønstre, at styrke kvaliteten i relationen og øge den følelsesmæssige nærhed familiens medlemmer i mellem.

Fokus er på konflikthåndtering og at udvikle et fælles følelsessprog og genskabe tilliden til hinanden for at komme tættere på hinanden.

Man kan komme sammen i forskellige konstellationer, såsom forældrepar, forældre med deres unge over 13 år eller voksne børn, eller voksne søskende

Online familieterapi og forældreterapi er ikke mulig.

Gevinsten ved familieterapi

  • Familier som kommer til familiesamtaler udtrykker ofte en
  • Stor lettelse over, sammen at få fortalt ud om det som udfordre dem.
  • Man slipper for ikke længere føler sig så alene med det svære
  • Man slipper for skyldfølelser og at have hemmeligheder og at skulle “lade som om” alt er ok
  • Man opdager hvordan familiebåndet kan blive styrket
  • Man kan opleve en øget tillid og nærhed og lyst til at række ud og at være sammen.

Gevinsten ved forældreterapi

  • Man får som par et samlet overblik og et nyt perspektiv på hvilke områder i parforholdet eller forældreskabet der skaber problemer
  • Man lære nyt om sig selv og den anden og man kan videreudvikle sig sammen som par frem for stilstand
  • Få mere fokus på hvilke misforståelser og dysfunktionelle mønstre som skaber konflikter eller følelsesmæssig afstand
  • Den nye viden og læring af konkrete værktøjer kan implementeres i hverdagen og afhjælpe stress og unødvendige konflikter
  • Relationen mellem parret og mellem parret og deres børn kan styrkes og skabe mere nærhed

Årsagerne til at søge familieterapi og forældreterapi er mange

Vores største ønske som forældre er, at kunne sende vores børn ud i verden, fulde af tro på sig selv og i tillid til, at de kan klare sig her i livet.

Virkeligheden kan dog nogle gange blive noget helt andet, hvis der er skabt nogle usunde samspilsmønstre i familien, hvis der opstår en livskrise, forældrene ikke er enige om opdragelsestilen eller hvis et familiemedlem mistrives.

Vi kan reagere med for mange bekymringer, få et øget behov for kontrol eller reagere med for meget vrede når vi føler os presset.

Hvis vi bliver for stresset som forældre kan vi få svært ved at sætte og fastholde tydelige grænser, hvilket kan skabe endnu mere utryghed og uro.

Når vi føler os magtesløse, kan vi i selvbeskyttelse begynde at trække os i kontakten, reagere med mistillid eller blive opgivende – dette skaber nogle helt nye og dybere tilknytningsproblemer.

I sådanne tilfælde står jeg klar til at hjælpe med familieterapi nær københavn.

Skab et fællessprog

Familieterapien og forældreterapien er tilknytningsbaseret og en unik mulighed for, at I kan komme tættere på hinanden ved at få skabt en fælles forståelse for jeres fælles virkelighed.

Jeg sikre jer, at ingen efterlades følelsesmæssigt alene eller kommer til at føle sig skyldig i det som er problemet. Det er problemet, som er problemet.

Hele forældreparret eller familien får et fællessprog, hvilket skaber nye muligheder for, at I sammen kan finde frem til svar og løsninger på det som I kæmper med.
Og at I bedre kan møde hinanden med omsorg, tillid og tålmodighed.
Det er optimalt hvis alle familiens medlemmer, forældre og de unge eller voksne børn, inddrages i familieterapi, da alle er påvirket.

Rollen som familiementor

Som jeres mentor hjælpes familien – herunder forældrepar, teenagere eller voksne børn, søskende og sammenbragte (store) børn – som er fanget i psykisk sårbarhed, dårlig kommunikation, er berørt af misbrug, psykisk sygdom eller sidder fast i dysfunktionelle samspilsmønstre.

I støttes i, at sætte ord på svære følelser, tanker og jeres oplevelser gennem familieterapi og samtalerne.

“Nu er jeg ikke længere nervøs for at skulle holde juleaften sammen med familien – som før altid endte i skænderier.”

Voksen datter efter forløb med sin far, .

 Der blev oprettet et sikkert ”rum”, hvor man kunne dele sine håb for ens børns fremtid, ens afmagt i kampen med systemet og ens sorg over hele situationen. Jeg lærte mig selv bedre at kende, og er kommet mere i kontakt med mine sande følelser.”  

Mor til fire børn

“Jeg kan simpelthen bare ikke beskrive med ord, hvor meget Gitte har hjulpet først mig og derefter min teenager, vores familie.”

Mor i forløb med udfordret ung søn, .

Familiesamtaler

Familiens trivsel


I kriser kan vi have svært ved at bevare nærkontakten, tilliden og åbenheden med hinanden.
Og når det sker i familien bliver det ofte børnene som kommer i klemme mellem forældrene.
Det er meget skræmmende for et barn eller et ungt menneske at opleve sine forældre har mange daglige konflikter. Eller hvis forældrene er skilt og de taler dårligt om den anden forælder til børnene. Skilsmisse og sammenbragte børn kan også skabe meget uro og konflikter fordi det er så sårbart.
Sygdom, død og økonomisk usikkerhed, kan også give store følelsesmæssige udfordringer og på virke utrygheden hos alle i familien. Med mine værktøjer og metoder idenfor familieterapi, kan vi genopbygge trygheden i familien.

Styrk familiebåndet

Hvis et barn mødes af tavshed af de voksne, så vil det heller ikke spørge eller fortælle hvordan det har det.
Familiesamtalerne støtter både forældrene og børnene og ofte bliver alle lettet over, at få et trygt rum og et sprog til, at kunne tale om den virkelighed de alle er en del af. Børnene vil også opdage, at det ikke er deres skyld eller ansvar.

Målet er, at når I begynder at dele livets udfordringer, sorger og glæder så styrker I også følelsen af fælleskab og tillid til hinanden,
Dette samspil sikre også en fælles udvikling og forståelse.

Min rolle og ansvar

Som del af familieterapi sørger jeg for at skabe trygge nok rammer for jer alle i familien. Tryghed er afgørende for at vi tør dele tanker og følelser med andre.

Min rolle er også, at holde fokus i snakken og hjælpe jer med at undersøge konkrete samspilsdynamikker og mønstre som måske står i vejen for jeres fortrolighed og tillid.

Jeg har stor fokus på børnene og tilbyder dem ord der hvor de selv mangler. Jeg støtter dem i deres forståelse af jeres fælles virkelighed,

I forældre støttes i, at få taget hul på de vigtige men svære snakke.

Når snakken først flyder sker der ofte en lettelse i rummet. Jeg ser ofte at skuldrene sænkes, nervesystemet og kroppen falder mere til ro og langsomt mærkes nærværet og kontakten til hinanden.

Børnene sanser alt


Det er aldrig børnenes ansvar (uanset alder) når der er problemer i familien. det er altid os voksne.
Altid!
Men utilsigtet kan vi voksne let komme til at glemme, at børn også er pårørende og involveret på lige fod som alle andre, når der sker noget som påvirker vores liv.

Uanset udfordringen så har alle børn og unge brug for hjælp til at kunne skabe mening og helhed mellem hvad de oplever, sanser og hvad der udtrykkes af omgivelserne eller ikke udtrykkes.
Ellers kan barnet tro at det er deres skyld, hvis mor, far eller en søskende har det skidt eller er vrede.

Rammen

En familiesamtale er ikke terapi, i den klassiske forstand. Det er samtaler om bestemte livsomstændigheder, relationstraumer og dysfunktionelle samspilsmønstre som påvirker hele familiens tryghed og trivsel og hvor alle i familien støttes og hjælpes til at få sat ord på hvordan de har det, og hvad de har brug for.

I forløbet bruger jeg empatisk kommunikation, spejling og validering af den enkeltes oplevelser og følelser. Af redskaber bruger jeg også systemisk familieopstilling og andre metoder som skal hjælpe den enkelte med at sætte ord på deres følelser og til at kunne skabe mening i det som sker omkring dem.

Det er godt hvis både forældre og de større børn deltager i familiesamtalerne, da mistrivsel eller ændringer i livsomstændigheder er et fællesanliggende for alle i en familie.

Børn og unge i terapi

Jeg behandler unge fra 13 år med forskellige udfordringer.
Det kan være:

  • Angst
  • Et lavt selvværd
  • Lider af skolevægring,
  • Er en del af en sammebragt familie
  • Har en adoptionsbaggrund
  • Har en selvskadende adfærd
  • Et forstyrret forhold til mad, krop og deres følelser
  • Udfordres af opmærksomhedsforstyrrelser
  • Og meget andet….

Børn og unge som er udadreagerende er lettere at spotte når de har det svært.


Hvorimod “skyggebørnene”, altså de som udadtil klarer sig godt i skolen, er populære, dygtige til sport, stille og opfører sig som små ansvarlige voksne i familien, er sværere at opdage.

Pligtopfyldelse, stilhed og gode præstationer kan nemlig blive målestok for trivsel, hvorfor disse “skyggebørn” kan få livslange udfordringer op igennem livet.

Læs mere om Ung i Terapi HER

Inspiration

Mit arbejde med børn, unge og familier er bla. inspireret af:

  • Jesper Juhl
  • Jes Dige
  • Karen Glistrup
  • Dr. Gabor Maté
  • Dr. Peter A. Levine
  • Bessel A. Van Der Kolk
  • Susan Hart
  • Bruce Perry
  • Alice Miller

I mit virke som samtalegruppeleder for børn og unge, er Jes Dige og hans tilgang til at arbejde med børn og unge, som har mistet, et særligt stort forbillede for mig. Jes Dige har stiftet af foreningen “Skyggebørn”.

Karen Glistrups mangeårige arbejde med familier og hendes fantastiske bog “Hvad børn ikke ved…har de ondt af”, er ligeledes blevet en ledestjerne i mit arbejde med børn, unge og hele familien.

Læs mere om Karen Glistrup og hendes arbejde på www.snakomdet.dk

[fusion_breadcrumbs hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” sticky_display=”normal,sticky” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ /]

Ønsker du at høre mere er du velkommen til at sende en mail.